
Fnat er en hudlidelse, der skyldes en mide, der graver sig ned i huden på barnet. Det er en lidelse, der viser sig ved et stærkt kløende udslæt. Dette udslæt er især at finde på barnets fødder, hårbund og ansigt.
I og med, at fnat kan smitte, ses det i mange tilfælde, at der spreder sig i familien eller i daginstitutionen. Det er derfor et krav, at hele familien bliver behandlet. Behandlingen skal gentages efter en uge.
Til trods for, at barnet er blevet rask, og at alle miderne er døde, kan det dog blive ved med at klø i op til tre uger. Derfor er det ikke et tegn på, at behandlingen har slået fejl, hvis ikke kløen stopper med det samme.
Fnat er igen blevet hyppig i Danmark. Der er dog ikke rigtigt nogen, der ved hvorfor. Det ses i alle aldre, men ses dog oftere hos børn, end hos voksne. Det kan brede sig hurtigt på skoler, i børnehave og i institutioner.
Fnat fremkaldes af miden
Fnat er en hudlidelse, der bliver fremkaldt af den føromtalte mide, der lever i barnets hud. En gravid hunmide, der er lige under 0,5 mm lang, graver sig ned under huden. Det sker endda på ganske få minutter.
Som følge af dens beskedne størrelse, kan den knapt ses med det blotte øje. Når den har gravet sig ned under huden, borer den en tunnel (kaldes en fnatgang), hvor den efterlader både afføring og lægger sine æg.
Disse æg klækker i løbet af få dage, hvorefter de udvikler sig til voksne mider. Det sker i løbet af cirka tre til fire uger. De voksne mider kan leve i huden i fire til fem uger, hvor de mange hunmider bliver befrugtet.
Sådan fortsætter det, indtil en behandling startes. Derfor er det vigtigt, at det går stærkt med at få dit barn i behandling. Er der den mindste mistanke om fnat, bør du starte behandling eller kontakte din læge.
Fnatmiden kan overføres, når børn leger
En fnatmide kan overføres på flere måder. Det sker dog som regel, når børn leger sammen. I og med, at den kan overleve i op til et døgn på tøj, møbler og gulve, kan det dog også overføres direkte fra omgivelserne.
To til fire uger efter, at et barn har fået en fnatmide på sig, vil det begynde at klø. Det er en kløe, der vil være klart værst om natten. Den vil dog kun blive værre og værre for hver dag, hvis det ikke bliver behandlet.
Faktisk kan den blive så kraftig, at dit barn kan ende med at kradse sin hud til blods. Hos børn vil en fnatmide typisk være at finde på fødder, hårbund og ansigt. Både hænder og navle kan dog også blive angrebet.
På de områder, hvor fnatmiden lever, er huden typisk rød med små blærer. I og med, at det klør meget, kan der også opstå står der, hvor dit barn har kradset. Det understreger, at det er vigtigt at behandle det hurtigt.
Det kan være svært at få øje på fnat
Det er ikke nemt at få øje på, om dit barn har fnat eller ej. Der hvor hunmiden har gravet sig ned i huden, er det typisk kun muligt at se fnatgange ved hjælp af lup og kraftigt lys.
Det ligner mest af alt, at der er nogen, der har tegnet nogle fine slyngede streger med en blyant på dit barns hud. Det er kun i få tilfælde, at de er muligt at se miden, da den ligger helt nede i bunden ad gangen.
Smitte mellem børn
Tidligere var der en bred opfattelse af, at man kun blev smittet, hvis man delte dyne med én, der havde fnat. Sådan forholder det sig dog ikke i dag, da man er blevet klogere på dette område.
Blandt børn bliver fnatmiden typisk overført, når de leger og tumler rundt. Da den kan overleve i op til et helt døgn på både tøj, møbler og gulve, kan barnet også risikere at få fnat fra disse genstande.
For at undgå smitte den vej igennem, bør du vaske dit barns tøj og sengelinned ved en temperatur på min. 50 grader i ti minutter. Dertil er en grundig rengøring af både gulve og møbler også en rigtig god idé.
Tænk også på, hvem I har haft besøg af eller selv har besøg de sidste tre uger. Disse personer bør I give besked om, at de kan være blevet smittet. Giv også besked til enten skole, børnehave eller daginstitution.
Hvilket medicin bør bruges til fnat hos børn?
Der findes en række forskellige midler, der kan bruge til at behandle fnat. Der er dog særligt et middel, der bruges som fnat kur. Det er Nix Creme, der er den mest brugte type medicin i behandling af fnat.
Det er en creme, der kan købes i håndkøb. Derfor kræver det ikke, at du først får udskrevet en recept fra en læge. Der er ikke nogen kendte skadelige bivirkninger ved at bruge Nix Creme til behandling af fnat.
Derfor er det også en creme, der sagtens kan bruges til helt små børn. Hvad det også betyder er, at du skal gøre brug af Nix Creme (eller en tilsvarende creme), uanset dit barns alder.
Sådan bruger du Nix Creme på dit barn
Først skal du bade og tørre dit barn. Hvis dit barn er ældre end tre år, skal kroppen smøres ind fra kæben og nedefter. Det skal være i et tyndt lag. Er der barnet yngre end tre år, skal du også smøre hårbund og ansigt.
Uanset barnets alder, skal der dog ikke smøres creme omkring øjne og mund. Cremen skal have lov til at være på huden i 8 – 12 timer. Derfor er det en god idé at lade barnet sove med det natten over.
Morgenen efter skal det vaskes af med varmt vand og sæbe. Dernæst skal barnet have rent tøj på. Det er en god idé at gentage behandlingen efter 5 – 8 dage, så du kan være helt sikker på, at alle mider er døde.
Nix creme er i skrivende stund på lager her:






Vi har endvidere skrevet en informerende artikel om nix creme.
Kløen ophører ikke med det samme
Det er vigtigt, at du er klar over, at cremen dræber alle miderne, men at kløen kan fortsætte i 2 – 3 uger mere. Hvis det fortsat klør, er det derfor ikke et tegn på at behandlingen ikke virker, hvilket der er mange, der tror.
Heldigvis er det dog muligt at gøre noget ved denne kløe. Du kan nemlig behandle den med en creme, som får den til at aftage. Det er en såkaldt binyrebarkhormon-creme, der skal bruges i denne anledning.
Begge cremer kan desuden købes i håndkøb på apoteket. Derfor er det ikke et krav, at du får en recept fra en læge, uanset om du skal købe creme til behandling af fnat eller creme til lindring af kløe.
Det er desuden vigtigt, at alle i familien behandles på samme tid. Det er også gældende, selvom det ikke klør hos et familiemedlem. Der kan nemlig stadig være fnatmider og derfor en risiko for, at barnet smittes igen.
Hvad kan ellers gøre, udover at bruge Nix Creme?
Den medicinske behandling af dit barn er vigtig. Det er dog ikke nok, hvis du skal sikre, at dit barn ikke bliver smittet igen. Der er også en række hygiejnemæssige tiltag, der har stor betydning.
Derfor er det vigtigt, at det ikke bliver undervurderet. Nedenstående tiltag skal udføres til fulde. Hvis de ikke bliver det, er der for stor en risiko for, at barnet eller andre i husstanden smittes med fnat på ny.
Derfor er det vigtigt, at du sørger for følgende:
- Alt brugt sengetøj, tøj samt håndklæder skal vaskes ved 60 grader
- Hvis dit barns tøj ikke kan tåle at blive vasket ved 60 grader, skal det stå urørt i fire døgn i et lokale med rumtemperatur og lav luftfugtighed, eller en uge ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed
- Er det tale om overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser, så skal de luftes godt og køligt, og sættes bort i min. tre døgn. Det kan dog være en god idé, at du også sætte dem bort i op til en uge
- Der er mange, der tror, at de kan slippe af med fnat ved at fryse deres genstande. Det er dog ikke noget, der anbefales, da man ikke ved, hvor hurtigt fnatmider dør i en almindelig fryser
- En fnatmide vil dog altid dø efter fire døgn, hvor den ikke har været i kontakt med hud
Er du ikke sikker på, at det er fnat?
Hvis du mistænker, at dit barn er blevet smittet, men ikke er sikker på, at det er det, der er tilfældet, så skal du søge læge. En læge kan føre en kappenål ned i bunden af fnatgangen, såfremt der faktisk er sådan én.
Er der tale om fnat, vil miden da hænge sig fast på lægen. Dernæst kan lægen se miden i sit mikroskop. Derfor er det den bedste måde at finde ud af, hvorvidt dit barn er blevet smittet med fnat eller ej og dermed har behov for en fnat behandling.