Fnat Symptomer

fnat symptomer

Du har sandsynligvis hørt om hudlidelsen fnat, der især er kendt for sin kløe. Men ved du, hvilke symptomer du skal holde øje med?

Faktisk kan der være mange årsager til, at din hud begynder at klø voldsomt. En af disse er fnat. Det betyder dog også, at en voldsom kløe ikke nødvendigvis er fnat.

Fnat er ikke farligt

I modsætning til, hvad mange tror, er fnat ikke en farlig infektion i huden. Selve infektionen skyldes en lille mide, der smitter mellem mennesker. Smitten opstår kun ved tæt hudkontakt.

Det er en infektion, der hurtigt kan brede sig, hvorfor den ofte ses i skoler og børnehaver. Her er der mange børn og unge, der er samlet under ét tag, som ofte er i tæt kontakt med hinanden.

Derfor er det en god idé at holde øje med symptomer på hudlidelsen. Optages det hurtigt, kan man hurtigst muligt søge læge. Derved undgår man at smitte andre med den kløende hudlidelse.

Herunder får du fem typiske symptomer på fnat. Disse er gode at holde øje med – ikke blot hos dig selv, men også hos dine børn. Vær dog opmærksom på, at det også kan være symptomer på andet end fnat.

Fem tegn på fnat

Du præsenteres herunder for en række symptomer på fnat. Som angivet herover, bør det understreges, at der ikke kan stilles garanti ved, at det er fnat, hvis du oplever en eller flere af nedenstående symptomer.

1. Intens kløe

Det mest udbredte tegn på fnat er, at din hud begynder at klø voldsomt. Kløen opstår cirka 3 – 6 uger efter, at du er blevet smittet. Har du været smittet før, kan det dog opstå allerede inden for et par dage.

Det er en kløe, der opstår, da fnatmiden, dens æg og afføring stimulerer vores immunforsvar. Det får det til at gå til angreb. Det resulterer i, at der opstår en intens kløe på din hud.

Kløen vil dog være værst om aftenen, når du lægge dig i en varm seng. Det skyldes helt enkelt, at fnatmiderne bliver mere aktive, når det er varmt. Derfor kan det være svært at falde i søvn om aftenen.

2. Udslæt

Kløen bliver ofte ledsaget af udslæt på kroppen. Det er udslæt, der kan vise sig på flere måder. Typisk kommer de dog i form af små røde knopper eller små vabler. Der er forskel på omfanget af disse blandt smittede.

3. Særlige angrebsområder

Fnat har en tendens til at angribe særlige områder på kroppen. I disse områder vil udslæt og kløe derfor være værst. Det er især på fingre og håndled samt i armhuler og huden omkring navlen, at det er slemt.

Hos kvinder kan de også opleve særlige angreb på brystvorterne. Hos mænd vil udslæt i form af vandblærer på penis være et næsten sikkert tegn på fnat – og et sikkert tegn på, at du skal søge læge.

4. Fnatgange

Fnatmiderne graver små gange i huden. Disse er små, at de kun kan ses ved hjælp af en lup. De vil dog være særligt tydelige på fingre, albuer og fødder. Derfor er det også et tydeligt symptom på fnat.

5. Skæl og skorper

Dette er ikke et symptom, som alle rammes af. Det er særligt personer med et svækket immunforsvar, der kan risikere at udvikle skorpefnat. Rammes man af dette, udvikler man en form for kraftig skæl på huden.

Hvordan ser fnat ud?

De små fnatmider graver små gange under huden. Disse kan du kun lige ane med det blotte øje. Gangene er gråhvide, synde og slyngede. De kan blive op til omtrent 10 millimeter lange.

Miden ses som en lille sort prik, der sidder for enden ad gangen. Du kan typisk se fnatmidegangene på siden af fingrene, omkring håndled og i albuer. Det er nemlig de mest udsatte områder.

I disse tilfælde kan de dog også ses ved brystvorter eller på kønsorganerne. Her får du typisk små, røde og hårde knuder. Hos børn kan man ofte se midegangene under fodsålerne.

Hvorfor får man fnat?

Fnat overføres, når en befrugtet hunmide gnaver sig ind i din hud. Når dette sker, så dannes der små gange i din hud, som også er angivet herover. I disse gange lægger hunmiden æg, hvorefter den dør.

Cirka tre uger efter, at æggene er blevet lagt, er de både udklækket og fuldt udvoksede. På dette tidspunkt er en ny generation af fnatmider også i stand til at formere sig, hvorfor flere fnatmider hurtigt kommer til.

De første symptomer opleves typisk efter 2 – 3 uger, at du er blevet. Du kan kun smittes ved tæt kropskontakt, da miderne ellers ikke kan overføres. Det sker primært ved seksuel kontakt, eller tæt kontakt børn mellem.

Det kan dog også være som følge af tæt kontakt mellem familiemedlemmer. Fnat er en hudlidelse dog ofte ses hos børn og unge, da der er en forholdsvis stor smittefare i børnehaver, skoler og ungdomsinstitutioner.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det er ikke nemt for en læge at stille en diagnose med sikkerhed. Det er kun i tilfælde af, at han eller hun har succes med at finde en fnatmide. Denne skal dog tilmed graves frem og skal ses gennem et mikroskop.

Det er kun i dette tilfælde, at der er en garanti for, at der er tale om fnat. Hvis din læge er i tvivl, kan han eller hun vælge at behandle problemet med en creme med hævelsesdæmpende hormon (steroid).

Det er en creme, der er udviklet til at kunne stille kløen, og derfor også give ro i huden. Efter et par uger uden kradse, er det betydeligt nemmere at lokalisere en eller flere fnatmider i huden.

Undersøgelser ved fnat

Din læge vil forsøge at finde en levende mide med en nål. Har han eller hun held med dette, vil den herefter bliver undersøgt i mikroskop. Det gøres for at vurdere, hvorvidt der er tale om en fnatmide.

I og med, at en midegang kun måler et par mm., og mest ligner en tynd blyantstreg, er den ikke nem at finde. For enden af en sådan gang, er der en lille, brunlig plet – det er selve fnatmiden.

Derfor fanges miden ved at skrabe et hul på gangen og tage miden op med nålen. Hvis du generelt har god hygiejne, er det svært for din læge at stille en diagnose, da det vil betyde, at du kun har få fnatgange.

Her sætter fnat sig typisk

Der er en række områder, der påvirkes oftere end andre. Disse områder er typisk lokaliseret på og omkring fingre, håndled, navle og kønsdele.

Det klør hovedsageligt de steder, hvor fnatmiden sidder, om end kløen kan sprede sig til hele kroppen. Der kan dog være en vis forskel på, hvor fnat typisk søger hen i de enkelte aldersgrupper.

Børn

Hos børn er det ofte ansigt, hovedbund, fodsåler samt håndflader, der bliver angrebet og inficeret med fnat. Især hos børn under to år, kan fnat ses i form af slyngede gange under fodsålerne, som kun kan ses med lup.

Voksne

Hos voksne er det især de varme områder, hvor du ofte oplever fnatmider. Det betyder, at det er områder som mellem fingrene, ved håndleddet, i armhuler samt omkring kønsdele, der særligt får besøg af fnatmiden.

På kønsdelene viser infektionen sig typisk i form af små, hårde og røde knuder på huden. Derfor bør det også være relativt nemt at spotte, hvorvidt der er tale om en fnatinfektion.

Ældre

Hos ældre vil fnat ofte være at se i form af et diffust udslæt. Det er ofte også i den ældre aldersgruppe, at det ses, at de smittede bliver ramt af skorpefnat (tidligere kendt som norsk fnat).

Det skyldes hovedsageligt, at der hos ældre ses et nedsat immunforsvar. Når en ældre smittes med ordinær fnat, kan det derfor udvikle sig til skorpefnat. Det gør det selvfølgelig nemmere at stille en diagnose.

Skorpefnat sætter sig nemlig som en skællende, skorpet hud, hvor der er en stor forekomst af fnatmider. Det er dog sjældent ledsaget af den samme kløe, som er tilfældet ved almindelig fnat.

I og med, at fnat er en hudlidelse, der har symptomer som kløe og rødt udslæt, kan det ofte forveksles med en anden hudlidelse. I mange tilfælde forveksles det med hudsygdomme som eksem og allergi.

Hvem har størst chance for at blive ramt?

Langt de fleste tilfælde af fnat ses hos børn og ældre. Det skyldes, at de oftest befinder sig i områder, hvor der er stor smittefare. Det inkluderer bl.a. skoler, daginstitutioner og plejehjem.

Det er dog ikke kun børn og ældre, der kan blive ramt af fnat. Det er noget, alle mennesker kan blive ramt af. Til trods for, at du har et stærkt immunforsvar, kan du stadig blive ramt af et angreb fra fnatmider.

Vær dog opmærksom på, at der er en betydeligt større smitterisiko for folk, der befinder sig på arbejdspladser med mange mennesker. Det skyldes, at man på disse steder finder flere kilder til smitten.

Hvis du arbejder i en institution, et fængsel, en børnepasningsfacilitet e.l., er der derfor en større smitterisiko på din arbejdsplads. Det skal du selvfølgelig være klar over.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre fnat?

Hvis du har tæt kontakt med en anden person, der har fnat, kan det medføre, at du bliver smittet. Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet, er det vigtigt, at du opsøger læge og bliver undersøgt hurtigt.

Det er vigtigt, at du følger vejledningen for din behandling meget nøje. Ved at gøre dette, undgår du ikke blot at sygdommen vender tilbage, men også at du smitter andre.

Børnehaver og skoler

Selve smittefaren ophører hurtigt ved behandling. Derfor kan børn gå i skole eller børnehave fra dagen efter, at behandlingen er afsluttet. Hudlidelsen kræver derfor ikke, at barnet langtidssygmeldes.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Effekten af en reel behandling er god. De fleste bliver hurtigt raske. Det kræver dog at behandlingen bliver gennemført korrekt. Derfor er det altid en god idé at involvere en læge i denne anledning.

Der er få, der reagerer på lokalbehandling med hudirritation. Kløen og udslættet som følge af fnatmiden kan have en varighed på 4 – 6 uger efter behandlingen. Det aftager dog stille og roligt efterfølgende.

Det er vigtigt, at du husker på, at fnat ikke forsvinder af sig selv. Det er vigtigt, at du følger behandling og råd fra din læge. Din behandling skal gennemføres omhyggeligt. Bliver den det, vil den ofte også være vellykket.

Hvis der ikke er succes med din behandling, kan det skyldes enten ufuldstændig påsmøring eller for kort en virketid. Der kan dog også være tale om en ny smitte, hvilket kan kræve yderligere konsultation hos lægen.

Hvor hyppig er fnat?

Fnat er en relativt hyppigt forekommende sygdom i Danmark. De fleste får blot behandling hos egen læge, mens andre vælger at behandle sig selv, uden først at konsultere eller involvere deres læge.

Det nødvendige behandlingsmiddel kan købes i håndkøb. Derfor er det reelt set ikke nødvendigt at involvere en læge. Det kan du bl.a. læse mere om i Apotekets artikel om fnat.

Hvad kan jeg selv gøre, for at slippe af med fnat?

Som angivet herover, er det ikke nødvendigt at konsultere en læge, hvis du skal behandle fnat. Medicinsk behandling er dog ofte at foretrække, om end du selv kan gøre noget, for at undgå fnat.

Det inkluderer blandt andet følgende:

  • Vask både sengetøj, håndklæder og tøj ved 60 grader
  • Hvis du ikke kan vaske dit tøj ved 60 grader, bør det stå urørt i fire døgn (gerne i en plasticpose) i et rum ved rumtemperatur og lav luftfugtighed. Eller skal det stå en uge ved en lavere temperatur
  • Overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser skal luftes godt og køligt. De bør sættes bort i min. tre døgn. Er der tale om lav temperatur og høj luftfugtighed, skal det gerne stå i op til en uge
  • Det vides ikke med sikkerhed, hvor hurtigt fnatmider dør i en almindelig fryser. Derfor anbefales det ikke, at du forsøger at fryse genstande, for at fjerne miderne
  • Miden vil dø efter fire døgn uden kontakt med din hud

Nix creme er i skrivende stund på lager her:

Nix Creme 5% - GRATIS FRAGT
Nix Creme 5% - GRATIS FRAGT
Nix Creme med Permethrin 5%. Effektiv behandling af fnat. Helsebixen.dk
249 DKK
image
Nix Creme 5% - GRATIS FRAGT
Nix Creme 5% - GRATIS FRAGT
Nix Creme med Permethrin 5%. Effektiv behandling af fnat. Med24.dk
259 DKK
image
Nix Shampoo 1%
Nix Shampoo 1%
Nix Shampoo med Permethrin 1%. Effektiv behandling af fnat og lus i hår. Apopro.dk
157 DKK
image

Læs mere om nix creme her