
Fnat er en kløende og smitsom hudlidelse, der er forårsaget af en fnatmide. Det er en lille parasit, der lever i huden. Den begynder dog først at klø cirka fire uger efter, at du er blevet smittet med fnatmiden.
Ofte vil du opleve, at kløen er værst om natten. Det er dog ikke alle, der oplever, at det klør lige meget. Hvis man tidligere har været ramt af fnat, vil det dog begynde at klø få dage efter, at man blevet smittet.
Din hud kan ende med at blive helt forkradset som følge af kløen. Ofte vil udslæt være at finde ved håndled, mellem fingre og i skridtet. Hos spædbørn kan fnat også findes i hårbund og i ansigtet.
Hos voksne og større børn, er det kun i få tilfælde, at det ikke holder sig under kæberanden. Derfor er fnat i ansigtet en sjældenhed hos andet end spædbørn, og derfor er det også kun dem, der skal behandles for det.
Klør på hele kroppen
Kløen er stærkest på de steder, hvor miden er. Med tiden vil den dog brede sig til hele kroppen. Derfor vil du kunne opleve, at det klør i ansigtet, uden at dit ansigt egentlig er inficeret med en fnatmide.
Mange oplever også, at de får kløende små hævelse. Af og til kan de også få små blærer. Det er vanskeligt at undgå, at man får kradsemærker, da det klør meget intens. Derfor får de fleste også disse kradsemærker.
Som nævnt, så går hoved og nakke fri for smitte og kløe hos voksne – i hvert fald i de fleste tilfælde. Det er dog ikke altid tilfældet hos småbørn og ældre, da disse områder også kan blive angrebet hos dem.
Fnat i ansigtet er relativt nemt at se
Når du skal vurdere, hvorvidt du eller dit barn har fnat, skal du holde øje med midegange. De kan knapt ses med det blotte øje, men det er dog muligt. Dukker de op i ansigtet, bør de derfor være til at se.
De er gråhvide, tynde og slyngede. De kan endda blive helt op til 10 mm. lange. For enden ad gangen kan du se en lille, sort prik. Det er denne prik, der er selve miden, og den kan være relativt vanskelig at opdage.
Ofte er det nemmest at finde midegangene på siden af hhv. fingre, ved håndled og i albuer. Hos kvinder kan de findes omkring brystvorter, mens det hos mænd er muligt at finde dem på eller ved penis.
På kønsorganerne får personer, der smittet med fnat ofte små, røde og hårde knuder. Er et barn på under to år smittet med fnat, kan man ofte finde midegangene i fodsålerne.
Er fnat i ansigtet farligt?
Fnat er ikke en farlig hudlidelse. Det er ganske vist ubehageligt at være ramt af fnat, men det er ikke direkte farligt. Det gør sig også gældende, selvom det er i ansigtet, at man er blevet ramt af fnat.
Hvis du selv eller er pårørende til én, der er blevet ramt af fnat i ansigtet, er der ikke noget at være bekymret for. Det skal blot behandles på samme vis, som det er gældende for en hvilken som helst anden fnattype.
Det er dog vigtigt, at det er noget, der behandles hurtigst muligt. Behandles det ikke hurtigt, er det ikke muligt at nedbringe smitterisikoen. Tøv derfor ikke med at sætte gang i behandlingen med det samme.
Søg læge ved tvivl
Er du i tvivl om, at du er smittet med fnat, skal du søge læge. Det er også gældende, hvis det er dit barn, der er ramt af den ubehagelige hudlidelse. Han eller hun kan vurdere, hvorvidt der reelt er tale om fnat.
Din læge vil også kunne vurdere, hvad den rette behandling er. I de fleste tilfælde er der tale om en creme, der har et indhold af Permethrin. Du kan blive klogere på behandling af fnat i ansigtet herunder.
Sådan behandles fnat i ansigtet
Den bedste måde at behandle fnat, uanset om det er i ansigtet eller ej, er en creme med Permethrin. Det er vigtigt, at du sørger for at smøre hele hudoverfladen ind. Det skal ikke kun smøres på det ramte område.
Normalt skal du ikke smøre det i ansigtet, men er det her, du er blevet ramt, er det dog nødvendigt. Det er ikke nødvendigt at smøre det i hårbunden. Hænderne skal du huske at smøre igen efter håndvask.
Det er ikke kun den person, der er blevet ramt af fnat, der skal behandles. Det er også noget, der er gældende for alle familiemedlemmer og nære kontakter. Det skal de også, selvom de ikke har kløe, udslæt e.l.
Det er vigtigt, at behandlingen foregår på samme tid. Alle skal behandles på den samme dag, da de ellers kan smitte hinanden igen. Endvidere er det også vigtigt, at behandlingen bliver gentaget efter en uge.
Nix creme er i skrivende stund på lager her:






Kløen stopper dog ikke med det samme
Det stopper ikke med at klø med det samme. Den fortsatte kløe er en allergisk reaktion på miden og dens produkter. Det kan fortsætte i op til seks uger, men vil dog aftage med tiden, med en god behandling.
Creme med indhold af Permethrin kan bruges af alle. Det kan derfor også bruges af både gravide, ammende og små børn. Derfor er der ikke nogen, der skal holde sig fra cremen.
Hvis en behandling med en sådan creme ikke virker, skal du tage kontakt til din læge. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skifte til en anden behandling. Der kan være flere årsager til, at behandlingen ikke virker:
- At du ikke har gennemført behandlingen, som den skal gennemføres
- At diagnosen er blevet stillet forkert
- At creme bruges forkert eller der ikke bruges en tilstrækkelig mængde
- At der er opstået en ny smitte
- At du har udviklet en resistens over for Permethrin/nix creme
- At ikke alle i husstanden er blevet behandlet på optimal vis
Er du i tvivl om, hvordan du bedst kan bære dig ad med at behandle fnat i ansigtet, bør du altid rådføre dig med en læge.