Fnat er en smitsom hudlidelse, der skyldes infektion med fnatmiden. Det er en meget kløende hudsygdom, der ses med sigende hyppighed.
Tidligere var opfattelsen af hudsygdommen, at smitte udelukkende fandt sted, hvis man lå under den samme dyne. Sådan forholder det sig dog ikke i dag.
Fnat kan brede sig hurtigt – især på steder, hvor der er mange børn og unge samlet på ét sted. Det inkluderer bl.a. børnehaver, efterskoler og diverse ungdomsinstitutioner.
Den intense kløe forårsages af både fnatmiden, dens afføring og æg. Det skyldes, at alle tre ting stimulerer dit immunforsvar til at gå til angreb.
Hvordan ser fnat ud?
Midegangene (kaldes også for scabiesgangene) kan kun akkurat ses med det blotte øje. Det er dog nemmest at lede efter disse, hvis du ønsker at vurdere, om du er smittet med fnat eller ej.
Gangene er gråhvide, tynde og slyngede. De kan nå en længde på op til 10 mm. For enden ad gangen ses en lille sort prik. Det er denne prik, der er selve miden. Den kan dog være ret svært at få øje på.
Det er nemmest at finde midegangene på siden af fingrene, omkring håndleddet og i albuer. I mange tilfælde kan de hos kvinder være at finde ved brystvorterne, mens de hos mænd findes på og ved penis.
Endvidere får smittede personer ofte små, røde og hårde knuder på kønsorganerne. Hos børn på under to år kan midegangene ofte også være at finde i fodsålerne.
Hvordan diagnosticeres fnat?
Foruden kløe, viser fnat sig også som et papuløst hududslæt. Efterhånden som lidelsen udvikler sig, ses også kradsemærker. Ofte er disse at finde ved håndled, hvor kløen typisk er værst.
Endvidere kan forstyrrelsen i hudens beskyttende barriere føre til en sekundær bakteriel infektion. Ikke i alle tilfælde er dette aktuelt, men det er dog et scenarie, der kan forekomme.
Sådan stilles diagnosen
En diagnose stilles ved et klinisk fund af en midegang eller en levende mide. Midens størrelse er på grænsen af, hvad der er muligt at se med det blotte øje. Derfor kan det være svært at spotte den med det blote øje.
En levende mide kan desuden vise sig vanskelig at lokalisere, eftersom der ofte er blot 5 – 15 mider i huden. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke er muligt at lokalisere en levende mide i huden.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at stille en diagnose på baggrund af kliniske tegn. Det kan også være nødvendigt med en anamnese med hud til hud-kontakt med en smittet person.
Hos en ældre og immuninkompetent person, kan fnat udvikle sig til skorpefnat. Det ses i form af udvikling af tykke skorper på din hud. Samtidig medfører det typisk også myriader af fnatmider.
Hvorfor får man fnat?
Årsagen til, at du bliver smittet med fnat er, at du er inficeret med miden Sarcoptes scabei var hominis. Det er en mide, der bliver mellem 0,3 og 0,4 mm lang, og knapt kan ses med det blotte øje.
Hunmiden graver gange i din hud, hvor den også lægger æg. Miden kan kun overføres fra person til person, hvis der er tæt kontakt mellem de to. Der er kun få andre muligheder for smitte.
En fnatmide kan sjældent overleve i sengetøj eller andre tekstiler. Ofte kan den ikke overleve mere end 3 – 4 døgn. I enkelt tilfælde kan dette dog være smittekilden.
Udslæt og kløe skyldes, at din hud reagerer med en allergisk reaktion mod den og dens affaldsprodukter. Det er en reaktion, der typisk kommer 2 – 6 uger efter, at du er blevet smittet med miden.
Smitte og fnatepidemier
Tidligere blev fnat anset som en hudlidelse, der udelukkende blev set hos yngre i form af en seksuelt overført lidelse. Sådan forholder det sig dog ikke i dag, da alle kan risikere at blive ramt af fnat.
Det findes bl.a. hos ældre plejekrævende personer, hvor smitten også kan viderebringes via plejepersonalet. Endvidere kan ældre mennesker risikere at smitte deres børnebørn, eller selv bringe smittet til dem.
Deciderede epidemier forekommer sjældent, men de kan dog forekomme på institutioner, fx på hospitaler. Her er det nødvendigt, at alt plejepersonale, der har været i kontakt med den smittede, bliver behandlet.
Det er sjældent, at der ses smittespredning blandt skolebørn. På efterskoler, hvor de unge bor tæt sammen, er der dog ofte udbrud. Sådanne udbrud ses oftest i vintermånederne.
Sådan slipper du af med fnat
Hvis du er blevet smittet med fnat, skal du behandles. Til dette formål har du flere muligheder. Det giver dog bedst mening at bruge en creme med indhold af Permethrin. Det kan fx være en Nix Creme.
Når du bruger denne creme, skal du sørge for at hele hudoverfladen smøres ind. Det er dog ikke nødvendigt at smøre ansigt og hårbund ind. Dine hænder skal du huske at smøre igen efter væsk af dem.
Det er ikke kun den person, der er blevet smittet med fnat, der skal behandles. Det skal alle nære kontakt og hele familien også. Det er også gældende, selvom de ikke har kløe, udslæt eller andre tegn på smitte.
Hvis det er tilfældet, så skal behandlingen foregå på samme tid. Det betyder, at alle skal behandles på den samme dag. Ydermere er det også et krav, at alle personerne skal gentage behandlingen efter en uge.
Kløen stopper dog ikke med det samme
Du vil ikke opleve, at kløen stopper med det samme. Der vil fortsæt være en kløe som følge af den allergiske reaktion på midens produkter. Disse kan vare ved i op til seks uger, men aftager dog med tiden.
Creme med Permethrin kan bruges af alle. Det inkluderer også gravide, ammende og små børn. Det er kun i få tilfælde, at behandling med en sådan creme ender med at slå fejl.
Hvis du ikke har succes med din behandling, bør du tage kontakt til din læge. Han eller hun kan hjælpe dig med at finde en anden behandling. Der kan være flere årsager til at din behandling ikke virker:
- At der er blevet stillet den forkerte diagnose
- At du ikke har gennemført behandlingen på korrekt vis
- At du har brugt forkert eller en utilstrækkelig mængde creme
- At ikke alle i husstanden er blevet behandlet korrekt
- At der er opstået en ny smitte hos dig eller andre i husstanden
- At du har en resistent over for Permethrin
