Permethrin, der bl.a. sælges under navnet Nix, er en medicin og et insekticid. Som medicin bruges til primært til behandling af fnat og lus. Især i forbindelse med fnat, er det et hyppigt anvendt middel.
Det skal påføres huden i form af en creme eller en lotion. I tilfælde af, at det bruges som insekticid, kan det sprøjtes på tøj eller myggenet. Dette gøres med henblik på at dræbe insekter, der berører det.
Der er få bivirkninger ved det, men udslæt og irritation i anvendelsesområdet kan dog opstå. Det er desuden ganske sikkert at bruge midlet under graviditet, og kan bruges til børn i alderen to måneder og opefter.
Permethrin er en del af pyrethroid-familien. Det fungerer ved at afbryde funktionen af neuronerne i hhv. lus og fnatmider. Det er derfor, at det er et meget effektivt middel, der har en hurtig virkning.
Midlet blev opdaget i 1973, og er i dag på Verdenssundhedsorganisationens liste over væsentlige lægemidler. Det er en liste, der dækker over de sikreste og mest effektive mediciner i sundhedssystemet.
Brug af Permethrin
Som angivet herover, så er Permethrin et middel, der har flere anvendelsesområder. Hvert af disse bliver beskrevet nærmere heerunder.
Medicinsk brug
Permethrin fås også i form af creme og lotion. Det er udviklet til behandling og forebyggelse hos personer, der er ramt af hovedlus, men også til behandling af fnat.
- Behandling af fnat: Voksne og børn over to måneder skal påføre creme på hele kroppen – fra hoved til fodsåler. Efter ca. 8 – 14 timer skal cremens vaskes af igen.
- Behandling af hovedlus: Skal påføres direkte i hår, hovedbund og på hals efter brug af shampoo. Skal sidde i 10 minutter, hvorefter det skal skylles ud. Undgå at få det i øjnene.
Insekticid
I landbruget bruges det bl.a. til at beskytte afgrøder, til trods for, at det faktisk kan virke dødbringende for bier. I nogle typer landbrug kan dette være en ulempe. Dertil bruges det også til at dræbe husdyrparasitter.
Endvidere er det også et middel, der er hyppigt anvendt i forbindelse med industriel bekæmpelse af insekter. Det bliver også brugt inden for tekstilindustrien for at forhindre insektangreb af uldprodukter.
Ift. luftfart er et krav fra WHO, IHR og ICAO, at alle ankomne fly skal desinficeres inden afgang, nedstigning eller planlægning. Det er dog kun i visse lande, at der bliver stillet krav om dette.
Insektmiddel
Her bruges det som en beskyttelsesforanstaltning, hvor det kan imprægneres i tøj, på myggenet m.m. Det er en variant af Permethrin, der ikke bør påføres direkte på huden, men i stedet skal påføres dit tøj e.l.
Her bør det angives, at til trods for, at det er markedsført som et insektmiddel, forhindrer det ikke insekter i at lande. I stedet fungerer det ved, at insektet bliver inhabilt eller dræbt, før det når at bide eller stikke.
Endvidere bruges det faktisk også i forebyggende kraver og til behandling af kæledyrslopper. Det er sikkert at bruge til hunde, men dog ikke til katte. Slutteligt bruges det også i forbindelse med træbehandling.
Skadedyrskontrol
I landbruget bliver det bl.a. brugt til bomulds- hvede- og majsafgrøder. Dets anvendelse er kontroversiel, da det er et bredspektret kemikalie, der kan risikere at dræbe insekter uregelmæssigt.
Permethrin rammer ikke blot de påtænkte skadedyr, men kan også skade gavnlige insekter. Det inkluderer blandt andet honningbier. Derfor er det ikke alle, der går ind for brug af det i landbrugssammenhæng.
Midlet dræber desuden både flåter og myg ved kontakt med behandlet tøj. Dertil er det også det mest brugte insekticid på verdensplan til beskyttelse af uld mod diverse insekter såsom myg.
Endvidere bruges det også til at beskytte soldater mod risikoen for og irritationen ved insektbid. Derfor bliver alle britiske og amerikanske uniformer altid behandlet med et lag af permethrin.
Er der bivirkninger ved brug af permethrin?
Påføring af permethrin kan komme med bivirkninger. Det kan dog kun forårsage en mild irritation eller kløe i huden.
Det er et middel, der har begrænset absorption, hvorfor det betragtes som sikkert til topisk brug hos voksne og børn over to måneder. Af FDA er permethrin blevet tildelt graviditetskategori B.
Forsøg har vist, at der ikke er nogen indvirkning på fertilitet. Dog er udskillelsen af permethrin i brystmælk, hvorfor det anbefales, at amning midlertidigt afbrydes under behandling med medicin med dette middel.
Det ses sjældent, at der opstår hudreaktion som følge af brug af det. Bruges for stor en mængde kan det dog resultere i kvalme, hovedpine, muskelsvaghed, overdrevet spyt, åndenød og anfald (i meget få tilfælde).
Nix-creme er den mest anvendte permethrincreme
Nix er en creme med indhold af permethrin, der virker mod fnatmider. Det er en creme, der kun må bruges til børn under to år efter aftale med en læge.
I pakningerne med medicin finder du en patientvejledning. Denne bør du altid læse grundigt, inden du tager medicinen. Er du i tvivl om, om det er en medicin, du må bruge, bør du kontakte din egen læge.
Nix creme er i skrivende stund på lager her:






Korrekt dosering af Nix-creme
Det er vigtigt, at der bruges den korrekt mængde creme. Den anbefalede dosis varierer ift. aldersgruppe. Den lyder som følgende:
- Ældre, voksne og børn over 12 år: Op til en hel tube.
- Børn i alderen 6 – 12 år: Op til en halv tube.
- Børn i alderen 2 måneder til 5 år: Op til en kvart tube.
Få voksne kan have brug for en ekstra tube, hvis de skal dække hele kroppen. Det er dog vigtigt, at der ikke bruges mere end maksimalt to tuber ved hver applikation.
Brugsanvisning
Det er et krav, at din hud er helt ren, tør og kølig, før din behandling. Derfor må den hverken være våd eller varm efter et bad. Har du lige taget et varmt bad, er du derfor nødt til at vente til huden er kølet ned.
Ældre:
Hos ældre skal cremen påføres omhyggeligt over hele kroppen. Det inkluderer ikke blot hele kroppen, men også både hals, ansigt, ører og hårbund. Det er dog kun hos ældre, og ikke alle voksne, at det er nødvendigt.
Det er vigtigt, at der især påføres creme mellem finger og tæer, men også under negle, håndled, armhuler, ydre kønsdele, bryster samt balder. Det er dog tilladt at undlade området omkring øjnene.
Voksne og børn over tre år:
Her er det lidt nemmere, da cremen blot skal smøres på hele kroppen, men dog med undtagelse af hovedet. Det er vitalt, at du tager dig god tid til at smøre creme ind, så du ikke glipper et eller flere områder.
Børn under tre år:
Cremen skal påføres omhyggeligt over hele kroppen. På lige fod med, hvad der er gældende hos ældre, skal børn under tre år også smøres på både hals, ansigt, ører og hårbund.
Igen er det værd at understrege, at områderne fingre og tæer, under negle, håndled, armhuler, ydre kønsdele og balder også er vigtige. Endvidere skal det siges, at det er tilladt at undlade området omkring øjnene.
I alle tilfælde skal cremen vaskes af efter 8 – 12 timer. Derfor er der mange, der vælger at sove med den, så de blot kan bade morgenen efter. Husk at cremen ikke bør anvendes til børn under to år.
Undgå at få cremen i øjnene. Skulle det ske, bør du straks skylle dem med vand. Det er ofte en god idé at lade sig behandle to gange. Genbehandling bør dog tidligst ske syv dage efter den første behandling.
Forsigtighedsregler
Der er en række advarsler og forholdsregler, som du skal være opmærksom på, hvis du skal bruge en creme, der har et indhold af permethrin. Derfor er de selvfølgelig også gældende for en Nix-creme.
For yderligere information end, hvad der er beskrevet herunder, henvises der til indlægssedlen. Denne kan du finde i pakken. Det er altid en god idé, at denne læses, inden man bruger en medicin.
Tag ikke dette lægemiddel, hvis:
- Du er allergisk over for permethrin eller et af de øvrige indholdsstoffer i cremen. Det indeholder fraktioneret kokosolie, glycerolmonostearat, cetomacrogol 1000, cetomacrogol, isopropylmyristat, buthylhydroxytoluen (E321), glycerol, formaldehyd opløsning, carbomer, renset vand, ameronol L-101, og natriumhydroxid.
- Du også er i behandling for udslæt med binyrebarkhormoner (kortikosteroider). Er det tilfældet, skal du tale med din læge, før du igangsætter behandling med en Nix-creme.
- Du er overfølsom over for krysantemum eller andre ’compositae’ (planter i kurvblomstfamilien). I et sådant tilfælde må behandling kun gives, hvis det er strengt nødvendigt. Her kan det dog typisk godt betale sig at skifte til behandling til et middel med anden kemisk sammensætning.
- Det er et barn på mellem 2 og 23 måneder, skal behandles, da der er begrænset erfaring med brug af Nix til børn i denne alder. Derfor skal en sådan behandling foregå under tæt overvågning af læge.
Der er desuden ikke nogen kendte interaktion med anden medicin. Derfor kan du godt bruge en Nix-creme, selvom du bruger anden medicin. Under graviditet bør det dog kun bruges, hvis det er aftalt med din læge.
Du bør desuden afbryde amning midlertidigt under behandling med Nix. Ved overdosering kan du opleve, at du bliver svimmel, får kvalme, kaster op, og begynder at krampe.
Bivirkninger ved Nix-creme:
Som det er tilfældet for enhver anden medicin, kan dette lægemiddel også give bivirkning. Det er dog langt fra alle, der oplever bivirkninger ved brug af Nix-creme til behandling af fnat.
Ønsker du yderligere information om mulige bivirkninger, bør du læse indlægssedlen. Den kan du selvfølgelig finde i æske med Nix-creme.
Ved brug af denne creme, er der en vis risiko for, at du kommer til at opleve én af følgende bivirkninger:
- Almindelige bivirkninger forekommer ved mellem 1 og 10 ud af 100 patienter. Her er der tale om en prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen.
- Ikke almindelige bivirkninger forekommer ved mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter. I dette tilfælde er der tale om eksem, udslæt og rødme. Dog ikke nødvendigvis over hele kroppen.
- Sjældne bivirkninger forekommer ved mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter. Disse patienter oplever en prikken i huden, der kan være til gene, efter at have påført creme.
- Meget sjældne bivirkninger forekommer ved færre end 1 ud af 10.000 patienter. Her er der tale om kløe og nældefeber. Som det ses, så er det dog meget sjældent, at det er noget, der forekommer.
- Ikke kendte bivirkninger, hvilket betyder, at det ikke kan vurderes ud fra kendt data. Det kan fx være kløe, en brændende fornemmelse, eller vand i kroppen. Det sker dog kun i meget få tilfælde.
Er Nix-crreme den eneste permethrinecreme?
Du kan godt finde andre cremer på det danske marked, der har et indhold af permethrin. Nix er dog den mest udbredte. Derfor er det ofte også denne creme, som de fleste vælger at købe til behandling af fx fnat.
Der er dog også andre alternativer, hvis du ønsker at afsøge alle muligheder. Eksempelvis findes der en creme fra 2Care4, der også har et indhold af permethrin. Derfor er det et direkte alternativ til en Nix-creme.
Der er dog ikke nogen undersøgelser eller studier, der viser, hvilken af de to cremer, der er bedst. De har en lige god virkning, hvorfor det i bund og grund er en smagssag, om man vælger 2Care4 eller Nix.
Det vigtigste er, at uanset hvilken af de to cremer, du vælger, er det vigtigt, at du læser indlægssedlen. Det er nemlig vigtigt, at du har kendskab til cremen, men også at du bruger den rette fremgangsmåde for den.
Begge dele kan købes i håndkøb
Der er ikke noget krav om, at du skal have en recept fra en læge, hvis du skal købe en creme, der kan bruges til behandling af fnat. En creme med permethrin kan altid købes i håndkøb – du kan endda købe den online.
Derfor gør det ikke nogen forskel, om du vælger Nix eller 2Care4 i denne anledning. De kan begge to købes i håndkøb. Dertil er der heller ikke den store forskel på dem set i forhold til pris, brug eller andre aspekter.
Det er derfor, at det er op til dig selv, hvad du foretrækker af de to cremer. De fleste har dog ikke nogen faste præferencer i denne sammenhæng.





