Senest opdateret:

Køb Nix creme med Permethrin mod fnat

Nix creme mod fnatSådan bruger du Nix behandling mod fnat og finder den billigste pris

Har du fnat? Nix creme er effektiv behandling mod fnat, hvis du bruger den rigtig og du undgår at blive smittet igen (læs: Rengøring og fnat). Som jeg skriver i min guide ”Fnat-fri på 7 dage”, så er Permethrin en effektiv, men dyr behandling. Du kan købe Nix creme i håndkøb på apoteket hvor den koster 300 kr. Du kan også købe den på nettet hvor den koster ca. 240 kr. Husk du skal bruge 2 behandlinger, det vil sige 2 cremer. Du kan altså spare over 100 kr hvis du køber på nettet.


1

Find den billigste pris

Annonce

Nix Creme 5%

Nix Creme med Permethrin 5%. Effektiv behandling af fnat. Med24.dk

182,85 DKK
Nix Creme 5%

Nix Creme med Permethrin 5%. Effektiv behandling af fnat. Med24.dk

235,00 DKK
Nix Creme 5%

Nix Creme med Permethrin 5%. Effektiv behandling af fnat. Mecindo.dk

244,95 DKK
Nix Creme 5%

Nix Creme med Permethrin 5%. Effektiv behandling af fnat. Apopro.dk

245,95 DKK

2

Nix creme behandling

Sådan bruger du Nix creme så den virker

Brugsanvisningen til Nix siger bare at du skal smøre dig ind ”grundigt”. Det er meget vigtigt at du får smurt dig ind over det hele. Når jeg siger ”over det hele”, så mener jeg over det hele. Hver en cm skal dækkes med creme undtagen dit hoved:

Skal dække hele kroppen

  • Armhuler
  • Navlen
  • Albuer og knæ
  • Mellem ballerne
  • Mellem fingre og tæer
  • I skridtet

Fnat kan især lide hudfolder, altså der hvor huden er løs og folder over sig selv. Derfor er det meget vigtigt at du er særlig grundig de steder. Men det er lige vigtigt at du kommer hele vejen om kroppen. 1 tube er nok til en behandling og behandlingen skal gentages 7 dage senere.

Fnatmider er hurtige kravlere

Vidste du at fnatmider kan kravle 2.5 centimeter i minuttet? Det er både meget og lidt. Det betyder heldigvis at de ikke bare sådan kan stikke af fra din Nix creme når du kommer den på. Det betyder også at de rent faktisk godt kan kravle tilbage hvis du glemmer et spot. Derfor skal du have creme på over det hele.

Få gerne nogen til at hjælpe dig

Det er vigtigt at du får dækket hele kroppen med cremen, det betyder også på ryggen. Og det kan være svært at klare selv. Hvis du har nogen til at hjælpe med at smøre creme på ryggen, så husk at de skal have handsker på. Køb nogle almindelige tynde engangs gummihandsker i gummi/latex. Den person der hjælper dig kan også gerne tage en lidt tyk trøje på og sørg for at handskerne trækkes op over håndledet på trøjen. Bagefter skal handskerne staks smides ud og trøjen lægges i en pose til vask.

Er du alene? Så er det lidt sværere at nå hele vejen rundt. Det lyder måske lidt dumt men det nemmeste er nok at bruge en stor køkkenske eller spartel. Køb en i plastik, gerne med et ekstra langt håndtag. Her er en grafisk illustration af hvordan du gør:

Efter du har smurt Nix creme på

Det er bedst at smørre sig ind i Nix Creme om aftenen. Cremen skal virke i 8-14 timer før du vasker den af. Det er derfor bedst at tage den på hvor du ikke rører ved ting eller sveder så meget. Husk på at hvis du rører ved noget eller går med bare fødder, så skal du påføre igen. Det er især meget vigtigt at cremen er på dine hænder hele perioden. Hellere lidt for meget creme end lidt for lidt på hænderne.

Du kan få kløe og irritation i huden mens du har cremen på og også efter. Det er helt normalt og betyder ikke noget.

Efter 8 til 14 timer kan du vaske cremen af. Nu begynder den ligeså vigtige anden fase. Her gælder det om ikke at blive smittet igen.

Forhåbentligt har du taget dine forholdsregler og pakket tøj og andre stofting ned. Du har vasket grundigt og du har lagt nyt rent undertøj frem, samt nye sokker og plastikhandsker. Nu skal du forsigtig – med handsker på – tage det gamle tøj af og lægge i en pose sammen med lagner og andet sengetøj. Det skal kogevaskes og tørres på højeste temperatur. Din dyne og din pude lufter du ud. Lad være med at røre uden handsker. Har du en stor fryser, så smid det der ned i (kulden slår dem ihjel).

Dine sko har du sat i fryseren natten før. Nu tager du dem ud og på. Du kan også med fordel købe et par billige badesandaler der er nemme at rengøre til at have på de første par dage. Risikoen for at blive smittet igen er størst de første par dage. Efter et par dage er miderne allerede ved at dø.

!! Vigtigt !!

Læg rent tøj frem om aftenen FØR du går i seng. Hav en plan for hvordan du skiller dig af med dit gamle tøj og dit sengetøj. Det skal i en pose og vaskes (maks temperatur, maks tørretumbler temperatur). Du har pakket alt andet du har rørt og brugt ned i poser (fx vakuum poser). Der skal de være i en uge. Mindre er bedre. Brug så få ting som muligt i en uge og brug gummihandsker de første par dage. Husk også at læse: Rengøring af fnat.


2

Gentag behandlingen efter en uge

Jeg fik desværre forkerte oplysninger af min læge. Hun sagde at en behandling var nok. Det er det IKKE. Der skal mindst to behandlinger til. Det skyldes at der kan være æg gemt i huden og de er bedre beskyttet overfor Nix creme end de levende mider. Efter en uge kan nogle være klækket. De er på det tidspunkt sandsynligvis kun i nymfe-stadiet, det vil sige ikke voksne endnu, men det bliver de. Derfor, præcis 7 dage efter første omgang, så giver du den en mere. Og samme fremgangsmåde med rengøring af tøj og sengetøj også. Du behøver ikke være helt lige så hysterisk med resten.

Det klør stadig, er jeg smittet igen?

Det svære ved fnat er at selv efter du har brugt behandlingen, så vil du stadig klø i flere uger, op til en måned. Det betyder ikke at behandlingen med Nix ikke virker. Det skyldes dit immunforsvar, en allergisk reaktion på miderne. Så selv om miderne er væk vil du stadig klø, indtil din hud har skiftet ud. Du kan klø enkelte steder hvor miderne gemte sig eller du kan klø mere generelt over hele kroppen. Men du vil opleve at kløen er mindre og du vil klø mindre kraftigt på hænder og andre steder.

Det kan være svært at adskille efterkløe fra en ny smitte, så derfor er det vigtigt at være grundig med behandlingen. Fnat-kløe er mere kraftig end efterkløe og rammer mere hænder, fødder, armhuler og skridt.

  • Efter 2 uger burde kløen være mindre.
  • Efter 3 uger burde du kun klø lidt.
  • Efter 4 uger burde du stort set ikke klø.

Hvis du stadig klør efter en måned, så er behandlingen slået fejl. Men lad være at komme dertil. Tag forholdsreglerne. Gør rent som anbefalet. Brug Nix creme som anbefalet. Så bliver det ikke nødvendigt med mere behandling.


3

Er Nix creme farligt?

Nej.

Ikke for langt de fleste mennesker.

Det er det korte svar. Det lidt længere svar er:

Permethrin bliver ikke optaget i kroppen i andet end minimale doser. Så lidt som 0,5% ifølge studier (1). Desuden er halverings-tiden kort.

Nix er ikke anbefalet hvis du er en gravid kvinde. Tal med din læge hvis du er gravid. Brug ikke Nix hvis du er gravid.

Jeg skriver ovenstående fordi jeg ikke vil risikere noget. På nettet står der Nix er ok at bruge for gravide, men det vil jeg altså ikke stå inde for. Så tal med din læge om det.

Nix er giftigt for husdyr

Selv om Nix og Permethrin er uskadeligt for mennesker er det ikke for dyr. Hold dine dyr væk fra dig mens du bruger cremen.

21 Comments
  1. Reply
    Bent december 16, 2017 at 11:28 am

    Hej ! jeg har taget 2 kure , og jeg tror det har virket , Men med mellemrum kan der pludselig dukke en rød plet op , og i en lup kan jeg se miden . Den har jeg lokalt smurt ind med NIX . og det har virket , den går væk . Kan man behandle og holde det i skak på denne måde ? Det må da holde op på et tidspunkt ..

    • Reply
      Fnatkur december 16, 2017 at 2:24 pm

      Jeg har oplevet at de røde knopper bliver siddende længe efter. Jeg kan klø på den samme knop flere måneder senere. Det tror jeg er noget immunsystem respons. Ellers ville det være mærkelig at have fnat præcis de samme steder så længe. Men hvis du får nye knopper på nye steder, så tror jeg desværre du er smittet igen og bør gentage kuren. Men altså, man kan jo få knopper af andre ting end fnat.

  2. Reply
    Gurli december 21, 2017 at 8:51 pm

    Til Bent.

    Hvis du med en lup kan se miden så HAR cremen slået fejl og du bliver nød til at behandle igen.

    Og ikke kun på knoppen men OVER HELE KROPPEN.

    Ellers smitter du bare flere og flere

    Og jo længere man har fnat, jo sværere er det at komme af med.

    Jeg sys det er voldsomt at det er så dyrt med den creme.

    Vi er en familie på 6 og hvis vi får det skal vi bruge 6.000kr på cremen

    Vi har haft det for nogen år tilbage da vi kun var 3. Men stadig.

    • Reply
      Fnatkur december 21, 2017 at 8:53 pm

      Tak for din kommentar Gurli.

      Ja, det er ekstremt dyrt for en familie desværre. Det ville være godt hvis nogen ville fortælle politikerne at Ivermectin piller er billige, sikre og effektive. Det virker desværre som at der er penge at tjene på den creme og derfor sker der ikke noget.

  3. Reply
    Daniel juni 28, 2018 at 2:57 am

    Hej, jeg har gået med fnat i en måned cirka nu. Har været igennem 2 kurer med Nix cremen. Det virker ikke endnu. Mit næste step er at besøge min mormor og simpelthen smøre nix creme på alle 4 dage. Kan jeg smitte hende hvis jeg lige har påført nix creme og kommer i nyt tøj? Venlig hilsen en sørgelig ung mand.

    • Reply
      Fnatkur juli 8, 2018 at 12:43 am

      Hej Daniel, du må ikke bruge Nix creme hver dag i 4 dage, det er alt for meget. Max 1 kur (2 tuber) pr. måned. Tal med en hudlæge, hvis du ikke kan slippe af med det.

  4. Reply
    Anne september 16, 2018 at 4:04 pm

    Vi har lige været til hudlæge hvor vi har fået en recept på “Soolanta”. Det skulle også være billigere og mere effektivt end “Nix” som vi lige har brugt.
    Ang svovl ville hun aldrig selv bruge det til sine egne børn og derfor ikke give os det.
    Vores læger kunne ikke give os den rette diagnose og derfor har vi haft fnat i nogle måneder. Det er helt utroligt at læger er så dårlige til at se hvad det egentligt er. Og vi var altså hårdt ramt og der var ingen tvivl hos specialisten. Derfor er det nok heller ikke så mærkeligt at det er så udbredt.

    • Reply
      Fnatkur september 16, 2018 at 9:18 pm

      Hej Anne, jeg kan se på Medicin.dk at Soolanta er navnet for Ivermectin (https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7805).

      Ja, det er et KÆMPE problem at lægerne ikke er opmærksomme på fnat. Jeg kører jo denne side og kan se hvor virkelig mange der søger om det. Der er MANGE med fnat i Danmark. Ingen taler om det, forståeligt, men lægerne burde holde sig opdateret.

  5. Reply
    Jette december 16, 2018 at 10:54 pm

    Jeg er desværre også et af fnat tilfældende. Har haft fnat i 1/2 års tid nu…. Det tog min læge 3 mdr at diagnosticere, jeg var igennem alle mulige kurer for det ene og der andet. Vanvittigt var det.

    Nu jeg i tvivl om det er det jeg har. Jeg har været igennem 7 Nix kurer, en pille kur og 2 kurer på den svenske creme.

    Det føjes hele tiden som om, at nu starter det igen. Det prikker og stikker i huden, lidt som glasuld.

    Hvordan føler i det?

    Kh Jette

    • Reply
      Fnatkur december 18, 2018 at 5:18 pm

      Hej Jette,

      Med så meget behandling tror jeg du er fnatfri, i hvert fald prøv at slap af i en måned og se om ikke det forsvinder. Det du taler om, prikken, stikken, lyder meget som reaktionen på Nix creme og evt de andre lægemidler. Det er jo krads behandling for huden. Jeg genkender det godt og det kan vare længe. Det er bare min helt personlige oplevelse. Kan det være immunsystemet der overreagerer?

  6. Reply
    Sofie februar 5, 2019 at 3:18 pm

    Vores datter fik fnat på efterskolen i juni 2018. Vi har kæmpet med det lige siden og brugt kr.6000,- på NIX creme. Nu har vores ældste datter også fået det, og vi klør allesammen. Hudlægen har nu udskrevet tbl. Stromectol beh. til os alle 4. Det er meget bekosteligt kr. 4300,-
    Vi har gjort MEGET grundigt rent over alt og har ikke sovet i vores senge i 4 dage nu. Hvornår mon vi kan sove der igen?
    Vores egen læge har været meget langsomme med at få diagnostiseret at det var fnat.
    Ift. tbl. Stromectol à 3 mg har vi fået forskellige doser at vide. Har I erfaring med dosis af Stromectol.?
    Mvh. Sofie.

    • Reply
      Fnatkur februar 17, 2019 at 3:43 pm

      Dosis gives på baggrund af vægt, så en mand på 100kg skal have mere end en kvinde på 60kg. Læs indlægssedlen og tal med lægen.

  7. Reply
    Sanne marts 23, 2019 at 12:03 pm

    Hej. Min datter på 10 måneder har fået konstateret fnat, og vi har været igennem første behandling med nix, anden behandling venter om 2 dage. Men datter klør meget mindre, så det er dejligt. Men hun har fået en hel del udslet, røde små knopper over det meste af kroppen. Andre der har oplevet det?
    Mvh. Sanne

  8. Reply
    Nervøs maj 7, 2019 at 8:12 pm

    Hejsa
    Vi har været ramt af fnat i 8-9 måneder med utallige lægebesøg og mange diagnoser
    Efter ca 6 måneder fik vi diagnosen og blev behandlet med nix som ikke havde effekt.
    Herefter er vi behandlet med stromectol for ca 6 uger siden og vi har alle tre oplevet en forbedring, MEN. De sidste par dage synes jeg at min kløe er blevet forværret.
    Jeg var hårdt ramt på hænder og arme og disse er blevet pæne, men nu er det pludselig mine ben der klør voldsomt om dagen, men min nattesøvn er ikke påvirket.
    Tror du jeg kan være gensmittet, eller kan efterkløen pludselig forværres efter en klar forbedring?

  9. Reply
    Tulle juli 8, 2019 at 4:06 pm

    Hejsa
    Til info fåes Nix nu med tilskud til alle under 18 år, kæmpe besparelse!

  10. Reply
    Mathias juli 30, 2019 at 9:26 am

    INFO:
    Selvom patentet på Stromectol er udløbet er det meget dyrt. Behandling for to personer kan nemt koste 2500,- på recept ved et apotek. Med henvisning fra hudlæge kan Stromectol fåes GRATIS på Bispebjerg Hospital Dermatologisk afdeling.

    • Reply
      Fnatkur august 9, 2019 at 8:40 pm

      Det er virkelig underligt det er så dyrt. Jeg fik det i Asien til 30 kroner. Men tak for oplysningen.

  11. Reply
    Mathilde september 13, 2019 at 8:05 pm

    Hej.
    Jeg tog fnatkuren lørdag morgen, og i dag er det fredag aften. Kan jeg godt tage den her i aften, eller skal jeg vente til lørdag. Vil helst sove med cremen på.

  12. Reply
    erik september 30, 2019 at 9:08 am

    Skal man som dreng barbere alt sin kropsbehåring af, når man påfører nix cremen?

    • Reply
      Fnatkur oktober 17, 2019 at 4:47 pm

      Det kommer an på hvor behåret du er. Men jeg vil anbefale dig at trimme dig, hvor du har mest hår, så du ikke spilder den dyre creme på at sidde i håret.

  13. Reply
    Susanne oktober 9, 2019 at 2:16 pm

    HUSK: få en recept ved din læge, når du skal købe NIX! Der er som noget nyt (feb 19?) indført, at der gives tilskud til NIX. Der ydes størst tilskud til børn.

Skriv et svar til Fnatkur Cancel reply