Fnat er det danske ord for scabies. Det er en hudlidelse, der er forårsaget af en scabiesmide (fnatmide), der graver gange i huden, hvor det også lægger mikroskopiske æg.
Typisk for fnat er, at du vil blive ramt af en generende stærk kløe. Det er en kløe, der er mest intens i løbet af natten. Det skyldes, at du ligger i en varm seng, hvilket får miden til at være mere aktiv.
Du vil opleve, at kløen er stærkest på de steder, hvor miden er. Kløen er dog ikke kun begrænset til de steder, men kan sprede sig til hele kroppen.
De fleste oplever, at de får kløende små hævelser, men af og til også små blærer. Med tiden opstår der også kradsemærker, fordi folk har en tendens til at klø sig, når det klør.
Hos voksne er det ofte hoved og nakke, der går fri for smitte og kløe. Hos såvel småbørn som hos ældre kan disse områder også blive angrebet.
Fnatmidegange
Scabiesgangene (midegangene) kan ganske vist ses med det blotte øje, men det er ikke nemt. De er gråhvide, tynde og slyngede. De kan dog blive helt op til 10 millimeter lange.
Selve miden kan dog kun lige ses. Den kan du se i form af en lille sort prik, der sidder for enden af midegangen. Den kan dog være vanskelig at opdage, da den er svær at se med det blotte øje.
Midegangene er ofte nemmest at finde og se på siden af fingrene, omkring dit håndled og i dine albuer. De kan i nogle tilfælde også findes omkring brystvorter eller på penis.
På kønsorganerne udvikler den smittede ofte små, røde og hårde knuder. Er det et barn på under to år, kan midegangene oftest findes i fodsålerne.
Smitte og epidemier
Tidligere sås fnat typisk hos yngre, i form af en seksuelt overført sygdom. I dag findes det dog flere steder. Fx findes det også hos ældre plejekrævende personer, hvor det kan smittes videre til plejepersonalet.
Dertil kan ældre mennesker også smittes af børnebørn – eller selv bringe smitte til deres børnebørn. Det er sjældent, det forekommer, men der kan dog forekomme fnatepidemier på institutioner, fx på hospitaler.
I et sådant tilfælde må alt plejepersonale, der har haft kontakt med den smittede patient, så behandles. Det gøres med henblik på at sikre, at smitten ikke viderebringes, og ikke tages med ud af institutionen.
Det er sjældent, at der opstår smittespredning blandt skolebørn, men på efterskoler, hvor de unge bor tæt sammen, kan der være udbrud. Det sker dog særligt i vintermånederne.
Hvorfor får du fnat?
Årsagen til fnat, er smitte med en mide ved navn Sarcoptes scabei var hominis. Det er en mide, der er blot 0,3 – 0,4 mm lang. Derfor er det en mide, der knapt kan ses med det blotte øje.
En hunmide graver gange, hvorefter den lægger æg i disse gange. Selve miden kan overføres en person til en anden ved tæt kontakt. Der er ikke andre måder, hvorpå smitten kan overføres.
Miden overlever kun sjældent i sengetøj eller andre tekstiler. Skulle det ske, at den overlever, er det ofte kun i tre til fire døgn. Det kan dog være smittekilden i nogle få tilfælde.
Udslæt og kløe opstår som følge af en allergisk reaktion mod miden, men også mod dens affaldsprodukter. Det er en reaktion, der kommer ca. to til seks uger efter, at du er blevet smittet med fnat.
Hvordan behandles fnat?
Der er flere måder at behandle fnat. Det er ikke et krav, at du kontakter din læge, men du rådes til at gøre dette. Herunder beskrives dine muligheder for at behandle fnat.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan selv gøre en del for at behandle fnat. Medicinsk behandling er ofte den bedste løsning, men du kan dog forsøge med nedenstående først.
- Du skal både vaske sengetøj, håndklæder og tøj ved 60 grader
- Hvis du ikke kan vaske dit tøj ved 60 grader, bør du lade det stå urørt i op til fire døgn i et rum med en høj rumtemperatur og lav luftfugtighed. Ved en lavere temperatur skal det stå i op til en uge
- Dit overtøj, dyner, tæpper, puder og madrasser skal du sørge for at lufte godt og køligt ud. Du skal sætte det bort i min. tre døgn. Ved en lav temperatur bør det være i op til en uge
- Der er ingen, der er sikre på, hvor hurtigt fnatmider dør i en almindelig fryser. Derfor anbefales det ikke, at du fryser genstande ned i en fryser, for at slippe af med fnatmider
- En fnatmide vil dø efter cirka fire dage uden kontakt med din hud
Medicinsk behandling
Førstevalget er Permethrin, der er en creme, der skal smørres på din hud. Det er vigtigt at smøre hele din hudoverflade ind, med undtagelse af ansigt og hårbund. Du skal huske at smøre hænderne efter håndvask.
Det er ikke kun den person, der er blevet ramt af fnat, der skal behandles. Det skal hele familien og alle nære kontakter også. Det er også gældende, selvom de ikke har kløe, udslæt eller andre tegn på smitte.
Det er vigtigt, at behandlingen skal foregå samtidig. Det vil sige, at alle skal behandles den samme dag. Det er også vigtigt, at du gentager behandlingen efter en uge.
En fortsat kløende allergisk reaktion kan dog fortsætte i op til seks uger. Det bør aftage efterfølgende, hvis du benytter en effektiv behandling til formålet.
Nix creme er i skrivende stund på lager her:
Permethrin er det bedste valg
Det mest effektive middel mod fnat er Permethrin. Det er en creme, der kan bruges af alle. Det tæller også både gravide, ammende og små børn.
Hvis du ikke kan få behandlingen med Permethrin til at virke, skal du kontakte din læge. Han eller hun kan skifte dig til en anden behandling. Årsager til at behandling med Permethrin ikke virker, kan være:
- At du har fået stillet en diagnose
- At behandlingen ikke er blevet udført og gennemført kort
- At der er opstået ny smitte
- At du har brugt forkert eller utilstrækkelig creme
- At du har en resistens over for Permethrin
- At alle i husstanden ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt og korrekt
Følg brugsanvisningen
Du skal smøre nix cremen på overalt på kroppen. Det bør du gøre om aftenen, inden du går i seng. Hos voksne og børn over tre år, skal man undlade at smøre creme i ansigtet og i hårbunden.
Ved spædbørn og børn under tre år, er det vigtigt, at man også smører creme på disse steder. Dagen efter er det vigtigt at skifte undertøj, ligesom alt det tøj, der har været i kontakt med huden, skal vaskens.
Efterfølgende skal man tage et brusebad, hvor man vasker creme af huden. Klør det stadig, bør du gøre brug af en fugtighedscreme. Du kan også bruge et kløestillende middel såsom creme med hydrocortison.
Infektionshygiejniske forholdsregler
Den farmakologiske behandling er ikke nok. Hjemmet skal ligeledes saneres for fnatmider. Det indebærer fx støvsugning af senge og stofmøbler, ligesom hjemmet bør rengøres med almindelige rengøringsmidler.
Dit tøj skal – som tidligere angivet – vaskes ved 60 grader. Hvis dine møbler, madrasser m.m. ikke er mulige at støvsuge, skal de stå urørt i min. 3 dage, men gerne i op til en uge.
Alternativ behandling af fnat
Der findes også alternative metoder, hvorpå du kan komme fnatmiden til livs. Svovl har været brugt til at bekæmpe fnat i mange årtier. Dog som en mere alternativ behandlingsform end tidligere nævnt creme.
Der fås dog både creme, salve og sæbe, der har et vist indhold af svovl. Man skulle tro det, men det er faktisk ikke giftigt eller farligt at bruge svovl som behandling, hvis du ønsker at bekæmpe fnatmiden.
Vær dog opmærksom på, at koncentrationen af svovl i midlet kan have en udtørrende effekt på huden. Det er derfor en god idé, at du husker at fugte huden godt mellem behandlingerne med svovl.
Findes flere behandlingsmetoder til bekæmpelse af fnat
Derfor findes der også flere metoder, der kan bruges til behandling af fnat. Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom din behandling har været succesfuld, kan du ikke forvente, at dine gener forsvinder med det samme.
For de fleste vil kløen fortsætte i op til fire uger, efter man er færdig med sin behandling. Til trods for, at alle fnatmider er døde, sidde de stadig i din hud. Det er først, når din hud afstødes naturligt, at de forsvinder.
I og med, at immunforsvaret reagerer på fnatmiden, til trods for, at den er død, vil kløen derfor først ophøre helt, når miderne er ude af din hud. Derfor tager det også lidt tid, før kløen ophører.
Hvordan kan jeg undgå at få eller forværre fnat?
Hvis du har tæt kontakt med en anden person, der har fnat, kan det medføre smitte. Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet, er det en god idé at opsøge læge og blive undersøgt.
Det er vigtigt, at du følger den vejledning, du får vedr. din behandling. Derved undgår du, at både kløen og sygdommen vender tilbage. Endvidere undgår du også at smitte andre.
Børnehaver og skoler
Smittefaren er relativt hurtig til at ophøre ved behandling. Derfor kan du roligt sende dit barn i skole eller i børnehave dagen efter, at du har gennemført den nødvendige behandling.
Forebyggelse af fnat
Fnat kan ramme alle. Derfor kan alle også være uheldige at blive smittet, selvom de forsøger at undgå det. Er du i tæt kontakt med en smittet person, vil du også blive smittet.
Det er sjældent muligt at undgå al fysisk kontakt med andre, hvorfor det er vanskeligt helt at forbygge fnat. I hvert fald hvis du ikke ønsker at isolere dig selv.
Den vigtigste forebyggelse er dog, at du reagerer hurtigt. Derfor bør du reagere lige så snart, du får mistanke om, at du eller dit barn er smittet med fnat.
Det kan sprede sig på kort tid, hvorfor du bedst bryder smittecirklen ved at opsøge lægen. Du kan dog også blot købe den nødvendige behandling på egen hånd. Den kan nemlig købes i håndkøb.
Hvordan udvikler tilstanden af fnat sig?
Selve effekten af behandlingen er god. Det kræver dog, at den er udført korrekt. Hvis den er det, er der gode chancer for at blive rask. Langt de fleste bliver raske, hvis behandlingen gennemføres korrekt.
Der er få, der reagerer på lokalbehandlingen med hudirritation. Vær også opmærksom på, at kløe og udslæt som følge af fnatmiden kan vare ved i ca. 4 – 6 uger efter behandlingen. Den aftager dog med tiden.
Du skal dog altid huske, at det ikke er noget, der forsvinder af sig selv. Vil du slippe af med fnat, skal du følge lægens råd, og gennemføre behandlingen omhyggeligt. Gør du det, er behandlingen dog oftest vellykket.
Har du ikke succes med din behandling, kan det fx skyldes, at det ikke er påført korrekt eller har for kort en virketid. Der kan dog også være tale om ny smitte. Det kan du læse mere om under medicinsk behandling.
Hvordan stilles diagnosen?
Fnat kan på flere punkter minde om en række andre hudsygdomme. Hvis du skal stille en diagnose på sikker vis, er det nødvendigt for læge at identificere en fnatmide eller dens æg via undersøgelse i et mikroskop.
Det er en praksis, der kan være både vanskelig og tidskrævende. Har du været udsat for fnat, fordi der er nogen i dine omgivelser, der har fnat, øger det sandsynligheden for en diagnose på markant vis.
I få tilfælde kan den typisk sygehistorie og udslættet dog være tilstrækkeligt, hvis der skal stilles en diagnose. Typisk er det dog kun muligt at stille den med en stor grad af sikkerhed – ikke en 100 % sikkerhed.
Hvor udbredt er fnat?
Man ved ikke, hvor mange tilfælde af fnat, der er i landet. Det ser dog ud til, at der optræder epidemier med fnat med ca. 20 – 30 års mellemrum. Den sidste større epidemi var i starten af 70’erne.
I udviklingslande i Afrika og i Indien er en fnat en mere hyppig sygdom. Her er ca. 10 – 20 % af befolkningen konstant smittet.